Naturcenter Herstedhøje

Kære VEF

Tak for støtten til vores arrangement.
3.E. var på Naturcenter Herstedhøje. Her blev der kigget på dyr, løbet på de mange bakker og lavet mad over bål.
På billedernes ses børnene i fuld sving med at snitte deres pinde til snobrød samt et billede af madlavningen. Derefter blev der tændt op i bålet, hvor der både blev grillet pølser, bagt snobrød og pandekager. Børnene hyggede sig med at løbe på de kæmpe bakker og brugte en del tid oppe på tinden, på at orientere sig over den østsjællandske geografi. Det gav lige pludselig en god forståelse for retningerne nord, syd, øst og vest.
Indenfor så vi både levende slanger, mus, salemandere og flere udstoppede dyr. Hestene på folden var bestemt et hit hos pigerne.
Vi kan varmt anbefale andre en tur på Naturcenter Herstedhøje.
mvh 3.E.
2017-07-27T22:55:40+00:00Dagstur, Ture|