Cykeltur og Snobrød

Fra cykeltur til snobrød i skoven for 7.Ds piger 2014

Sidst på foråret sidste år var der luft i håret og en susen gennem skoven da pigegruppen fra 7. D kom drønende gennem Hareskoven. Arrangementet var en del af et trivselsprojekt for pigerne og med aftale hos MTB-Tours, der har til huse lige op ad skoven, lejede vi mountainbikes samt en instruktør til at guide pigerne op og ned ad bakkerne. Forældrene fik ved lejligheden en hyggelig sk ovtur og kunne opleve pigerne komme flyvende forbi en udvalgt bålplads, hvor gnisterne til bål langsomt tog fat. Efter en times cykeltur var alle samlet ved bålpladsen i skoven og der blev hygget, grinet og fortalt historier om oplevelser fra cykleturen alt imens snobrød sydede over flammerne.

Vi vil i forældregruppen gerne takke VEF for økonomisk tilskud til arrangementet.

Kontakt DEFF
2018-08-29T23:48:14+00:00Dagstur, Ture|